Tiden som en ubetydelig baggrundsvariabel

Cand.psych. Malene Friis Andersen om sit forhold til tid

Del

Malene Friis Andersen er Cand.psych. med speciale i stress og trivsel. Malene arbejder med kulturanalyser og med leder- og medarbejderudvikling, og er medforfatter til bogen Lederen som stresscoach.

Hvordan er dit forhold til tid?
I perioder med gode aktiviteter mister tiden sin betydning og fungerer som en ubetydelig baggrundsvariabel, der blot fører mig fra den ene aktivitet til den næste. Og omvendt – når de ikke er attraktive bliver jeg opmærksom på tiden og føler der ikke er nok af den.

Hvordan måler du din tid? I sekunder, timer, dage eller år – og hvorfor?
Jeg måler min tid efter indhold og udbytte. Hvad jeg får ud af en aktivitet eller en situation er for mig at se vigtigere end hvor mange timer eller dage, der er brugt. Et sekund kan være spild af tid mens et år kan være for lidt.

Hvilken rolle spiller tiden i dit arbejde?
I mit arbejde er respekt for tiden afgørende. Menneskelig udvikling skal modnes og motiveres – ikke fremtvinges for at spare tid. Timing og tålmodighed er vigtig – de rigtige ting skal siges på det rigtige tidspunkt – ellers har det ingen effekt.

Er du god til at komme til tiden?
I professionelle sammenhænge kommer jeg til tiden. I det private har jeg stadig lidt at lære. Selve tiden fungerer som en god undskyldning ved forsinkelser: ”Tiden løb fra mig.” Jeg kommer ved forsinkelser let til at beskrive mig som et offer for tiden, som har narret mig til at bruge den.

Hvad gør du for at ikke blive stresset?
Hvis jeg er stresset, er det oftest fordi, mit liv ikke består af det, som giver mig fordybelse og fornøjelse. Jeg gør derfor løbende op med mig selv, hvad der skal fylde i mit liv og sørger for at træffe de små valg i hverdagen. Det er begrænset, hvad man kan nå på 24 timer.

Hvordan tror du at oplevelsen af tid forandres når man bliver ældre?
Det er et vilkår for os mennesker, at en time gået er en time tættere på døden. Jeg tror dog, at regnestykket tildeles større opmærksom med årene – ikke mindst fordi en time opleves som kortere med alderen. Vi lægger nok i højere grad mærke til, at tiden går desto tættere vi kommer rejsens ende.