Følg Jungle på Twitter!
Et eksempel på et utraditionelt karrierevalg
Et eksempel på et utraditionelt karrierevalg.
”Jeg har det såmænd godt med at få den samme månedsløn som en ”rigtig” marketingschef … om dagen,” siger Allan Larsen med et stort grin. Det er sandt nok. Allan scorer kassen på at have det sjovt i toppen af dansk erhvervsliv… som svindler. ”Når virksomhederne ringer og vil hyre mig til et svindelnummer, spørger jeg altid: Hvor gør det ondt?” ”For det er i såret, at jeg skal stikke fingeren.” Og de ringer. Virksomheder som TV2 Promotion, Fujitsu Siemens, Novo Nordisk, Hewlet-Packard har haft besøg af Allan Larsen i Armani-jakkesæt med styr på managementbegreberne. Den ene dag agerer han chef for den nye investeringsfond, som skal opkøbe virksomheden, den næste er han guruen, der kan guide virksomheden igennem forandringsproces uden frygt.
Allan Larsens karriere begyndte, da han var nyuddannet skuespiller. Med gøglerblod i årene var en rød klovnenæse, en paryk og et klaver faste rekvisitter. Og publikum var der nok af, når Allan turnerede rundt i børnehaver, på skoler og på landsdækkende TV i børnenes bedste sendetid.
Men en dag stoppede Allan Larsen op. Han smed klovnenæsen, opsøgte Mensa og bad om en IQ-test. Den var ”positiv”. Allan var ikke i tvivl: Hovedet skulle have en indsprøjtning, og medicinen skulle være fagligt input. Valget faldt på erhvervsjura og fra den ene dag til den anden var børn og klaver udskiftet med seriøsitet og skatteret. Allan kedede sig. Han begyndte i stedet at studere markedsføring og endte som akademiøkonom i international handel og markedsføring. Det betød jobs som marketingsansvarlig, direktør og konsulent ved MensaDK, Dansk Artist Forbund og Universitetet i Lund.
Det gik godt. Men Allan mærkede et stort behov for at integrere humor med business. Han måtte kvæle reglerne og angsten for dumme spørgsmål. Så han tog skridtet og stiftede virksomheden Svindlerne. ”Svindlen udstiller autoritetstroen, samler de ansatte med latter og skaber fælles forløsning. Formålet er at skubbe virksomheden videre”, fortæller Allan. De ansatte sveder, når Allan Larsen spiller rollen og proklamerer, ”at forandringen ikke bare bliver slem – den bliver værre end forventet”.
”Det er i virkeligheden masseterapi, det jeg udfører”, siger Allan alvorligt. ”Når jeg har været ”på” - og svindlen er afsløret, har medarbejderne oplevet sig selv i en situation, hvor den største frygt er blevet til virkelighed. Derefter kan det kun blive bedre – for brodden for det ukendte er fjernet”, afslutter Allan.
Skuespiller, gøgler, konsulent, underviser, foredragsholder, akademiøkonom, svindler. PR-rådgiver for kongelige operasangere og skuespillere. www.svindlerne.dk
Er du dødtræt efter frokosten? Her følger nogle tips, som hjælper dig med at holde dig i gang hele dagen – hvad enten du slæber dig igennem en forelæsning eller er på jobbet.
Du har fået jobbet og du føler dig betydningsfuld. Lige så betydningsfuld føler du dig måske ikke den dag, du starter på din nye arbejdsplads. Jungle hjælper dig med at tage de første usikre skridt.
Hvordan bliver man frisk, når man skal ud af sengen om morgenen? Isabelle Mungsgård, sundhedspædagog, giver fire konkrete tips.
Er det netop nu, du er på vej ud i arbejdslivet, og vil du gerne have en dårlig start på dit nye job? Her kommer 12 måder, som gør dig upopulær på arbejdet!
Din dårlige samvittighed nager dig, når du for tredje gang før frokost skænker et nyt krus dampende kaffe. Men du har al mulig grund til at drikke det sorte guld.
En guide til de første 4 uger på drømmejobbet
Hvad er det, vi er bange for, og hvordan kan vi overvinde frygten og komme videre? Det har vi spurgt karrierecoach Annette Adelhardt om.
Jungle Career har hentet hjæ;lp hos Roberto Capotondi, der er forfatter og uddannet i adfærdsvidenskab, etik og pædagogik på arbejdspladsen.
Resultater fra The Universum Graduate Survey 2007
Forberedelse, faglig respekt og personlig stolthed.
Tidscoachen Carina Kindkvist om hvordan du stopper tidsrøvere