CV, søge arbejde, løn, arbejdsinterview | Jungle Career

På jobbet

Sådan håndterer du chefen uden grænser

Jungle Career har hentet hjæ;lp hos Roberto Capotondi, der er forfatter og uddannet i adfærdsvidenskab, etik og pædagogik på arbejdspladsen.

Nej! tænker du, når chefen ignorerer dig. Men hvordan får du det sagt? Jungle Career har hentet hjælp hos Roberto Capotondi, der er forfatter og uddannet i adfærdsvidenskab, etik og pædagogik på arbejdspladsen.

Det er dit første kundemøde. Netop da du og chefen er på vej ind i mødelokalet, siger chefen: ”Ja, det er Sanne, der står for mødet …” Herefter vender han mod dig og hvisker: ”Det her klarer du!”, inden har smutter ud af lokalet.

Roberto: Hvis chefen gør sådan, er det hans eller hendes eget ansvar. Chefen kan ikke bare smøge sig uden om bagefter. Men formentlig er der to mulige forklaringer på situationen: Enten har du selv sagt, at du kan klare mødet - eller også er det en slags ”klar dig selv-leg” fra chefens side?

Det er bedst, hvis du reagerer spontant og tænker: ”Skal jeg blive til grin, eller skal vi gøre det sammen?” Svar på denne måde: ”Skal du gå nu?” Dermed markerer du dig, men samtidig får chefen en lejlighed for at svare: ”Ja, jeg går nu, men hvis du har brug for hjælp, er jeg herude.”

Du kan også senere bede chefen om en samtale, men undgå at gøre det i direkte forbindelse med det, der er sket. Det er heller ikke nogen god idé at tale om det over telefonen eller i gangene. Du skal være opmærksom på, at det kan give dig problemer som ansat, men samtidig kan du få det godt med dig selv.

 

Chefen er endnu ikke vendt tilbage til dig i forbindelse med en opgave, og det giver dig problemer i forhold til din deadline.

Roberto: Ved chefen, at han eller hun forhindrer processen? Chefen er den endelige ansvarlige for, at en deadline overholdes, og hvis han eller hun er en del af problemet, har du ingen grund til bekymring. Men måske har I to forskellige fortolkninger af, hvordan processen skal være. Få afklaret problematikken – ellers er der stor risiko for, at du kommer til at sidde med skylden.

 

Det er søndag aften. Pludselig ringer chefen: ”Dokumenterne til præsentationen i morgen er kommet i dag, men de skal gøres klar først. Kan du ordne det?”

Roberto: Du har ret til både at sige ja og nej. Overvej i første omgang, hvordan du ser dig selv i forhold til chefen. Der er altid medarbejdere, som undgår bestemte arbejdsopgaver. At chefen overhovedet har spurgt dig, skyldes formentlig, at han eller hun tænker: ”Hvis jeg spørger den person, så er problemet klaret.”

Giv et tydeligt og direkte svar. Du skal turde stå inde for, hvad du mener, og du skal ikke blive flov og sige undskyld, uanset hvad du bestemmer dig for at sige. Hvis du beslutter dig for at sige ja, skal du mene det. Du skal aldrig gøre noget, du ikke har lyst til, så længe du opfylder din rolle på arbejdspladsen og ellers ikke plejer at liste uden om den slags besværlige opgaver.

Undgå at lægge ansvaret over på chefen. I stressede situationer ønsker han eller hun bare at høre et klart ja eller nej. Det er naturligvis også en afgørende faktor, hvordan chefen beder om det. Måske har du et job, hvor der stilles høje krav.

Hvad du end gør, skal du ikke forsøge at klare frisag ved at sige noget i retning af: ”Har du prøvet med Ole?”

 

Du sagde ja til opgaven. Weekenden efter sker det samme igen. Og næste weekend. Det viser sig snart, at chefen har sat det helt i system …

Roberto: Du kan altid sige nej. Hvis du hidtil altid har sagt ja, har du nok en årsag til det. Hvis du siger ja, fordi du ikke tør sige nej, har du dog et problem, du skal have løst. Optræn din evne til at sige nej ved at indføre en nej-uge. Chefen og de andre medarbejdere kan også være til hjælp, hvis de får kendskab til problemet. Så kan de bedre kontrollere, hvad de lægger over til dig.

 

Onsdag: Du får endnu en opgave. Deadline: Fredag. Du har ikke nogen mulighed for at nå det.

Roberto: Sig det, som det er: Du når det ikke. Det sidste, din chef vil høre, er: ”Jeg når det med 98% sikkerhed.” Foreslå i stedet en anden dato, eller tilbyd at arbejde over i weekenden. Din chef ønsker klare svar i form af tidspunkter, tal og datoer. Vær varsom med at komme ind på, hvorfor du ikke kan nå det. Måske er det IT-afdelingen, der ikke har gjort sin del af arbejdet? Men alligevel var det vel dig, der påtog dig ansvaret? Så dur det ikke, at du kommer og siger, at det er IT-afdelingens fejl.

Det kan også være, at det er chefens skyld, at det ikke har været muligt at levere, hvis han eksempelvis har fordelt opgaverne på en uklar måde, har været mangelfuld i sin kommunikation eller har givet dig for mange opgaver. Det kan også være, at du har taget for meget på dig. Så skal du spørge: ”Hvis jeg gør det her færdigt, så kan jeg ikke tage det andet – er det i orden?

 

Du arbejder over - igen. Chefen gik hjem ved 5-tiden. Det gjorde han i dag, i går, i forgårs. Ja, faktisk så lang tid tilbage, du kan huske.

Roberto: Tag stilling til, om du bliver uretfærdigt behandlet, eller om det er din arbejdssituation som sådan, der nager dig. Er problemet, at andre kan gå hjem tidligere end dig? Eller er problemet, at du arbejder for meget? Glem janteloven og tænk på, at du og din chef måske står i forskellige livssituationer. Chefen har måske forhandlet sig frem til, at han eller hun kan gå tidligt hjem til familien. Dit job, derimod, kræver måske arbejde på overtid. Lad være med at sammenligne din situation med chefens eller de øvrige medarbejdere. Spørg i stedet dig selv: ”Trives jeg med mit job, som det?”

 

Den administrerende direktør er i superhumør – virksomheden har besluttet sig for at satse på et nyt produkt. Din chef er stolt af sig selv og takker for de pæne ord. Den administrerende direktør får nok aldrig at vide, at ideen faktisk kom fra dig …

Roberto: Hvis din løn eller muligheden for at gå tidligt hjem er vigtigere for dig end æren for at have fået ideen, skal du passe på med at reagere for stærkt. Men overvej, om du kan klare skuffelsen, hvis det er noget, du har kæmpet hårdt for og er stolt over. Sig hellere fra, og tag konsekvenserne.

Du kan også tage diskussionen op med din chef efter mødet og sige, at I de rosende ord jo egentlig tilkom jer begge to. Hvis chefen tager det på den rigtige måde, vil eller hun fortælle den administrerende direktør, hvordan det forholder sig. Hvis chefen fuldstændig afviser det, har du lært det om din chef, og så er det sikkert på høje tid for dig at søge et nyt job.

 

Møde. Igen. Du kommer til tiden. Ti minutter senere kommer chefen luntende. For sent. Igen.

Roberto: Enten har chefen bare svært ved at holde tiderne, hvilket kan skyldes hans eller hendes livssituation netop nu. Værre er det, hvis det skyldes nonchalance. Ofte er dette også ensbetydende med dårligt forberedte møder uden indhold. Det kan være svært at påvirke, også selv om du går til chefens overordnede. Hvordan vil du bevise, at møderne går dårligt? Det er en endnu dårligere idé at tage det op på selve mødet, som jo vil betyde, at du udstiller chefen foran alle andre. Begynd med selv at komme ti minutter for sent, eller prøv, om du helt kan lade være med at deltage på møderne.

 

Ferietid. Chefen er væk i seks uger. Skulle vist på en rejse til Thailand. Selv fik du ikke mere end fire uger, som desuden er opdelt i to perioder …

Roberto: Er det chefens måde at holde ferie på, der betyder, at du ikke selv kan tage ferie, som du vil? Spørg ellers, hvordan ferieplanlægningen foregår i virksomheden. Hvis det er virksomhedens politik, at det er chefens ønsker, der i første omgang skal tilgodeses, og at medarbejderne kommer i anden række, må du tage stilling til, om du kan leve med det – acceptér tilstanden eller skift job.

 

Du har det ikke godt med en af dine kolleger og beder chefen om råd. I personalerummet hører du så på et tidspunkt, at nogen har klaget over samarbejdsvanskeligheder …

Roberto: Drag ikke forhastede konklusioner. Du kan fortælle chefen, hvad du har hørt. Måske siger han: ”Ja, ved du, hvad der lige er sket – jeg kom til at sende en mail forkert” eller ”Ja, der var nogen, der overhørte vores samtale”. Hvis det ikke er tilfældet, så stil dig selv spørgsmålet: ”Kan jeg acceptere min kollega og en chef, som jeg ikke kan tale med?”