Følg Jungle på Twitter!
Vil du gerne nå dine mål? Så kan karrierecoachen Susanne Pettersson hjælpe dig.
Vil du gerne nå dine mål? Så kan karrierecoachen Susanne Pettersson hjælpe dig. Hun sidder med nøglerne til succes. Og hun ønsker, at flere lærer at bruge dem. Det er hendes mål, at så mange som muligt skal få succes - og samtidig må vejen til succes gerne være sjov og spændende!
Når Susanne Pettersson i få ord skal beskrive vejen til succes, lyder det ligetil: Det drejer sig om at træffe beslutning, at vide, hvad man vil, og at være indstillet på at kæmpe for det. At der nogle gange sker en fejl undervejs – ja, det er jo en del af selve rejsen.
Hvad afgør, om et menneske får succes?
- Som kommunikolog tager jeg udgangspunkt i ti forhold, som enten er i balance eller ubalance. Det er forhold, som findes hos alle mennesker, hvad enten man vil det eller ej. De mennesker, der finder nøglerne og har held til at skabe balance i disse forskellige dele - ja, de kan få succes. Jeg har faktisk ikke mødt en eneste person, som ikke har fået succes, når han eller hun først har besluttet sig for – ved hjælp af nøglerne - at nå sit mål.
Det lyder jo fantastisk. Fortæl noget mere!
- Man skal lige arbejde sig ind på, hvordan det skal forstås, men der findes eksempelvis en nøgle, der handler om, hvilke mål man har. Nogle mennesker går rundt med drømme, de ikke selv tror på, f.eks. ”Jeg vil være verdensmester på 100 meter”. Når man spørger dem, om de tror på deres drøm, så gør de det ikke. Det drejer sig om grundlæggende at tro på, at målet er opnåeligt. Ellers går det aldrig. På samme måde er det vigtigt, at man har en fornemmelse af ens indre drivkræfter. Hvorfor spiller jeg golf? Hvorfor arbejder jeg der, jeg gør? Trives jeg med det? Så snart man har afklaret, hvad der driver én, er det lettere at gå i den retning, man gerne vil.
Mange, især kvinder, føler sig splittet mellem arbejde, fritid og privatliv. Hvordan skal man egentlig få tid til det hele, når døgnet kun har 24 timer?
- Hvis der er nogen, som forstår at organisere, strukturere og få logistikken til at virke, så er det kvinder. Men nogle gange bliver det lidt for meget, og så er det vigtigt både at kunne prioritere og ”leve i nuet”. Det at prioritere handler om at lave tingene i den rigtige rækkefølge og vente med det, som faktisk godt kan udskydes. At leve i nuet er det samme som at være nærværende. Det er således ikke nogen god idé at komme til et arbejdsmøde og så sidde og tænke på, at børnene skal hentes i institutionen, og hvad skal man have at spise til middag. Så er man ikke mentalt til stede på møde, og det giver slet ikke nogen mening. Denne form for sløseri med tiden skal man undgå.
Har du aldrig følt dig utryg eller stresset i forhold til fremtiden og din succes?
- Jo, selvfølgelig har jeg det. Jeg begyndte med at coache idrætsfolk, men efter et par år gik det op for mig, at også mennesker uden for sportsverdenen har brug for mentaltræning. Så bestemte jeg mig for at starte for mig selv, og det gjorde mig nervøs. Jeg følte mig usikker og overvejede forskellige løsninger, hvis det nu ikke gik godt. Men telefonen begyndte at ringe, og jeg blev kontaktet af mennesker, som jeg aldrig havde troet, jeg ville høre fra igen. I dag har jeg et fuldt optaget forelæsningsprogram, men hvis nogen for et par år siden havde sagt, at det ville gå så godt, havde jeg aldrig troet på det!
Hvad er drivkraften for dig i dit arbejde?
- At jeg hver dag kan hjælpe andre mennesker med at få det bedre og blive gladere. Jeg tilbyder dem nogle hjælpemidler, så de kan få succes og i en vis udstrækning bliver til helte. Helte, som opnår det, de drømmer om, og som samtidig har det sjovt på vejen. Denne viden om, at flere mennesker følger deres drømme, gør mig godt tilpas.
Tidscoachen Carina Kindkvist om hvordan du stopper tidsrøvere
Natasja Crone, journalist og tv-vært på TV2 News om sit forhold til tid.
Cand.psych. Malene Friis Andersen om sit forhold til tid
Meteorolog Jesper Theilgaard giver begrebet tid en frisk prognose
Lene Kaaberbøl, forfatter til bland andet Skammerens børn og W.I.T.C.H.-bøgerne, fortæller om sit forhold til tid.
Hjerneforsker Morten L. Kringelbach om sit forhold til tid.
Du vil altid komme til at have for meget at lave på jobbet og du kommer aldrig til at få ekstra tid til at nå det hele i.
Lykkelige mennesker har det ikke bare generelt bedre - de er også mere succesfulde.
– men prioritering og klar kommunikation er et must
Er du ordentlig klædt på, når det drejer sig om at have tilstrækkelig viden om de kulturelle koder?
Julie Hoffmann Jeppesen er Cand. psych., og arbejder som Senior Qualitative Researcher i den globale analysevirksomhed Millward Brown.
Værdier, udfordringer og strategi
Forberedelse, faglig respekt og personlig stolthed.
Resultater fra The Universum Graduate Survey 2007
Jungle Career har hentet hjæ;lp hos Roberto Capotondi, der er forfatter og uddannet i adfærdsvidenskab, etik og pædagogik på arbejdspladsen.