CV, søge arbejde, løn, arbejdsinterview | Jungle Career

  • Artikler
  • Arbejdsgivere
  • Springboardr

Følg Jungle på Twitter!

  • Nyheder
  • Find jobbet
  • CV & Breve
  • Interview
  • Løn & Vilkår
  • På jobbet
  • Arkiv
Kunsten at skrive et cv, som fører til en jobsamtale CV & Breve

Kunsten at skrive et cv, som fører til en jobsamtale

Hvordan bærer man sig ad med at skrive et cv, som adskiller sig fra mange hundrede andre, og som fører til en jobsamtale? Her følger ni tips.

Del
Bookmark and Share

Skriv kort. Hvis du ikke har mange års erfaring eller søger en højere stilling, skal du begrænse dit cv til en enkelt side. For at spare plads – og imponere rekrutteringsmedarbejderen – kan du tage alt ud, som ikke er relevant for det pågældende job. Udelad også alt for private oplysninger om dig selv: Det kunne være hobbyer, navne på familiemedlemmer og husdyr.

Flot, rent og tydeligt. Dit cv skal være let at læse og finde rundt i. Sørg for at opdele tydeligt i afsnit, og brug overskrifter og punktopstillinger. Lad være med at klemme mere information ind, end hvad der egentlig er plads til, ved at gøre skrifttypen eller marginerne mindre. Prøv i stedet at gøre siden luftig og letlæselig ved at have mange hvide områder – det skal ikke se ud, som om hver eneste centimeter er fyldt op med tekst: Er der nogen, der gider læse det? Brug ikke mere end en enkelt skrifttype, med mindre du har forstand på design – det kan være kompliceret at blande skrifttyper sammen, så det kommer til at se flot ud. Lav ikke for meget tekst i fed og kursiv, og husk, at en tekst, som udelukkende er skrevet med blokbogstaver, er svær at læse.

Mange rekrutteringsmedarbejdere foretrækker, at du kopierer dit cv ind i en mail – i stedet for at vedhæfte en fil. I så fald bør du slette enhver form for formatering som punktopstillinger og fed og kursiv. Så ved du, at mailen ser nogenlunde ens ud i alle mailprogrammer.



Du skal have et klart mål. Begynd dit cv med en sætning om, hvilke karrieremål du har, og hvilken slags stilling du er på udkig efter. Skriv også en eller to kvalifikationer ned, som viser, at du er den rette til jobbet. Koncentrér dig om, hvad du kan bidrage med til virksomheden, og hvad arbejdsgiveren får ud af at ansætte dig – ikke, hvad du selv forventer at få ud af stillingen.

Skræddersy dit cv til hver ny ansøgning. Send aldrig det samme cv til forskellige virksomheder, du gerne vil arbejde i. I stedet skal du udvælge og fremhæve de kundskaber og kvalifikationer, som passer netop til det job, du søger. Naturligvis kan du have det samme grundlæggende cv, men det betaler sig at bruge lidt ekstra tid på at tilpasse det til det konkrete job, du søger - så skaber det større interesse hos rekrutteringsmedarbejderne.

Anvend nøgleord. Det er ikke utænkeligt, at dit cv bliver scannet ind i en database og gennemgået for relevante nøgleord i forhold til det job, du søger. Flere og flere virksomheder bruger denne teknologi, når de skal vurdere ansøgninger. Eksempler på nøgleord kan være særlige arbejdsopgaver, titler, edb-programmer og eksaminer. Derfor skal du medtage vigtige nøgleord i teksterne om dine tidligere jobs og i teksten om dine karrieremål. Men pas på ikke at overdrive – for mange nøgleord i en lille tekst ser unaturligt ud, og det kan virke lige så afskrækkende, som hvis du har for få nøgleord med.

Fremhæv dine succeser. Fortæl om de bidrag, du har givet hos dine tidligere arbejdsgivere, så du kan vise, hvordan din kommende arbejdsgiver kan tjene på at ansætte dig. Brug ord som ”øget” og ”implementeret”.

Opgør dine resultater i tal. Fremhæv dine faglige præstationer ved at fortælle præcist, hvordan du har påvirket resultatet hos tidligere arbejdsgivere. Medtag omkostningsmæssige besparelser, budgetomfang, procentvise forbedringer, antal projekter pr. år og lignende tal. Når du opgør dine resultater i tal, fremhæver du dine styrker ud fra en forretningsmæssig synsvinkel og giver rekrutteringsmedarbejderen konkrete beviser på dine evner.

Selv om arbejdsgiverne ønsker at høre succeshistorier, er det altid en misforståelse at overdrive dine resultater eller finde på grader, eksaminer eller ekspertområder, som du ikke har. Sandheden kan komme for dagen hurtigere, end du tror - og det er alligevel ikke sikkert, at du bliver indkaldt til jobsamtalen.

Korrekturlæs dit cv – igen, igen og igen! Sørg for, at dit cv er fejlfrit i stavning og grammatik. Stavefejl virket sjusket og viser, at detaljer ikke er vigtige for dig. Ud over at køre stavekontrollen på din pc (som alligevel ikke finder alle fejl) kan du læse cv’et højt. Så finder du lettere eventuelle orddelingsfejl. Du kan også bede en ven om at gennemlæse dit cv.

Gå et skridt videre. Vedlæg et personligt brev på lidt under en side, hvor du beskriver dig selv mere indgående. Læs mere om her, hvordan du skriver en personligt brev, som gør indtryk! Desuden skal du ikke bare sende din ansøgning og så håbe på det bedste – hvis du ikke hører noget fra virksomheden inden for et par uger, så følg op med en e-mail eller en telefonsamtale. Den ekstra kontakt viser, at du er interesseret i stillingen, og at du har gåpåmod og tager initiativer. Hermed får rekrutteringsmedarbejderen en anledning til at kigge på dit cv en gang til.

Kilde: careerbuilder.com
 

 
Like this (1 people like this article)
Scor ekstrapoint med dit cv – få eksperternes bedste tips CV & Breve

Scor ekstrapoint med dit cv – få eksperternes bedste tips

Når du slås med 200 personer om jobbet, gælder det om at indkassere de point, du kan. Læs eksperternes tips, og få et suverænt cv.



Spar på de personlige oplysninger i dit CV CV & Breve

Spar på de personlige oplysninger i dit CV

Ekspert Birgitte Fuglsang läser korrektur og giver tips til det perfekte CV.



”Tal” med annoncen CV & Breve

”Tal” med annoncen

Ekspert Birgitte Fuglsang læser korrektur og giver tips til den perfekte jobansøgning



Nu afgår CVet ved døden CV & Breve

Nu afgår CVet ved døden

Hvis Per Frykman får sit ønske opfyldt, går det traditionelle personlige brev snart på pension.




Populære artikler:

Scor ekstrapoint med dit cv – få eksperternes bedste tips

Når du slås med 200 personer om jobbet, gælder det om at indkassere de point, du kan. Læs eksperternes tips, og få et suverænt cv.

Kunsten at skrive et cv, som fører til en jobsamtale

Hvordan bærer man sig ad med at skrive et cv, som adskiller sig fra mange hundrede andre, og som fører til en jobsamtale? Her følger ni tips.

Scor ekstrapoint med dit cv – få eksperternes bedste tips CV & Breve

Scor ekstrapoint med dit cv – få eksperternes bedste tips

Når du slås med 200 personer om jobbet, gælder det om at indkassere de point, du kan. Læs eksperternes tips, og få et suverænt cv.

Nu afgår CVet ved døden CV & Breve

Nu afgår CVet ved døden

Hvis Per Frykman får sit ønske opfyldt, går det traditionelle personlige brev snart på pension.

”Tal” med annoncen CV & Breve

”Tal” med annoncen

Ekspert Birgitte Fuglsang læser korrektur og giver tips til den perfekte jobansøgning

Spar på de personlige oplysninger i dit CV CV & Breve

Spar på de personlige oplysninger i dit CV

Ekspert Birgitte Fuglsang läser korrektur og giver tips til det perfekte CV.

Hvad synes du?

universitetsmagasin Læser du jævnligt dit universitetsmagasin?
 
17%
 
31%
 
51%

Universum Top 30


USA: Wetfeet, Internship Programs
Sverige: Campus, Shortcut, CV-handboken
Tyskland: Careerstep, Impressum
Schweiz: Careerstep, Diplom
Danmark: Jungle Career
Finland: Jungle career
Norge: Jungle Career
Polen: Kariera
Internationelt: Master Guide, Employer branding today

© Universum Communications AB, www.universumglobal.com.

Alle data og grafik på dette site er beskyttet af svenske og internationale copyright love.
Uautoriseret brug retsforfølges.