Følg Jungle på Twitter!
Unilever Unilever er blandt verdens førende virksomheder inden for dagligvarebranchen, og det betyder, at du selv kan præge din karriere her.
For Nordic Brand Building Director Lykke Bjerre Wulff handler karriere om at lære og udvikle sig. Hos Unilever kan du arbejde på tværs af afdelingerne med alt fra vaskepulver til te – både inden og uden for landets grænser.
Hvad er det for en virksomhed, man kommer ind i, når man bliver medarbejder hos Unilever? – Unilever er en professionel virksomhed med en menneskelig tilgang til tingene, og du kan hele tiden skifte område – alt efter interesse. Så Unilever giver dig masser af muligheder. Jeg har selv været her i 14 år, men jeg føler, tiden er fløjet af sted – især når jeg ser tilbage på de mange funktioner og produkter, som jeg har arbejdet med i årenes løb.
Hvad arbejder du med netop nu? – Jeg er ansvarlig for mit eget område i Homecare i Norden og sidder bl.a. med mærkerne Neutral, Omo, Biotex og Bamseline. Vi undersøger, hvilke ønsker og præferencer de nordiske forbrugere har, og så træffer vi vores beslutninger om, hvordan vi skal gøre tingene. Det lyder måske enkelt – men det er det langt fra. Jeg skal have styr på vores processer og på økonomien, og jeg skal vide præcist, hvordan og hvornår produkterne kommer ud på hylderne.
Hvilke kompetencer ser I efter hos nye medarbejdere? – Hos Unilever får du rige muligheder for at arbejde med mange forskellige områder. Vi har netop lanceret Neutral i Finland, og her er det faktisk en trainee, som har fået ansvaret. Som jeg ser det, skal man ikke være bange for at tage initiativ og selv afprøve nye ting. Det kræver selvfølgelig, at du er dynamisk og brænder for arbejdet, og du skal også have det nødvendige gåpåmod, så tingene lykkes for dig. Der er ingen, der bebrejder dig, når du forsøger dig frem – til gengæld elsker vi, at du gør forsøget.
Hvad skal man gøre for at få job hos jer? – Du skal have en bred profil, fordi de mange processer i Unilever er så tæt forbundet. Vores koncept, Business Minded Brand Manager, betyder, at en medarbejder er administrerende direktør for hans eller hendes eget mærke. Vi vil gerne have, at du engagerer dig 100% i dit mærke, og vi har en matrixorganisation, som gør, at vi samarbejder på tværs af afdelingerne.
Har du et yndlingsprodukt blandt Unilevers produkter? – Jeg kan godt lide, når vores produkter er helt unikke på markedet og opfylder et meget konkret forbrugerhov. Det synes jeg, at Becel pro.activ og vores Neutral- serie gør.
Har du gode råd til unge, som skal i gang med deres karriere? – Man skal ikke være bange for ikke at slå til, når man starter i et job. Det handler jo om at udvikle sig, og tingene forandrer sig hele tiden. Vi har nogle suverænt gode kompetencer hos Unilever, så hvis jeg har behov for at uddanne mig – det kunne eksempelvis være et kursus i medieplanlægning – så kan jeg gøre det her i vores egen virksomhed. Det er da en luksus.
Unilever Med sin internationale profil og faglige engagement passer Michelle Holmboe Thorsen perfekt ind i Unilever.
Unilever For ni år siden scorede Arletka Skurczynska en traineestilling hos Unilever. I dag arbejder hun som nordisk seniorproduktchef for deodoranter.
Unilever En passion for kendte varemærker og produkter fik Sofia Syrén til at søge ind hos Unilever.