Følg Jungle på Twitter!
Unilever Hvordan kan man være chef og alligevel have normale arbejdstider? Det kan iflg...
Tyrone Andersson, der er Supply Chain Director i forbrugervarevirksomheden Unilever, lade sig gøre, hvis arbejdsgiveren bakker op. På Unilevers kontor i Sundbyberg uden for Stockholm er stemningen afslappet, og der er glade farver på væggene. Samtidig er det en organisation med stor succes, der stiller høje krav til sine medarbejdere, ikke mindst hvis du er chef. Hvordan er det muligt for dig at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv? - Som ny chef sker der let det, at du påtager dig for meget, har meget overarbejde og tror, at du skal gøre det hele selv. Men reagerer du sådan, er det snarere et tegn på, at du er en mindre god chef. Jeg sørger for at uddelegere så meget som muligt og arrangerer mine arbejdstider, så det passer til mine behov. Når jeg eksempelvis rejser, foretrækker jeg at tage af sted allerede om aftenen og få en god nats søvn frem for at stå op kl. 4 om morgenen for så at sidde og sove til alle møderne. Men her er det vigtigt, at arbejdsgiveren er fleksibel og synes, at det er i orden, at jeg tager en ekstra nat på hotel. Fortæl noget mere om dit job! - Det er mit ansvar, at ordrelogistikken til kunden fungerer. Det vil sige, at vores grossister og forhandlere, eksempelvis ICA, skal modtage bestilte varer rettidigt. Netop nu er der meget fokus på kundeservice med 30 medarbejdere i de fire nordiske lande, og det er mit ansvarsområde. Herudover er jeg taktisk og strategisk ansvarlig for udvikling af kundelogistikken i de nordiske lande. Hvordan fungerer det at være chef for medarbejdere, som sidder på kontorer i andre lande? - Det er naturligvis svært at lede andre, når man ikke er til stede hver dag. Det meste foregår pr. mail og telefon. Men jeg er også bevidst om, at rejse til de andre kontorer så ofte, det er muligt for mig. Det betyder for mit vedkommende, at jeg har 2-3 rejsedage pr. uge. Her har jeg mulighed for at møde alle, ansigt til ansigt. Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Hvad er det bedste ved at være chef? - At opleve, at andre udvikles og trives. Så føler jeg, at tingene lykkes for mig, og at jeg gør et godt stykke arbejde. For mig er det en dårlig historie, hvis mine medarbejdere igen og igen arbejder over og risikerer at blive udbrændte. Så har jeg ikke gjort mit arbejde ordentligt. Jeg vil gerne foregå med godt eksempel og ikke arbejde for meget over. Har du gode idéer til personer, som selv går rundt med en chef i maven? - Få dig en god mentor, så slipper du for de største fejltagelser. Man laver alligevel fejl, hvilket kan være en god erfaring - men du bør unde dig selv en ordentlig start. En ting, jeg har lært, er, at jeg skal gøre en indsats for at være omgivet af dygtige personer. Jo bedre mine medarbejdere er til arbejdet, jo lettere er det for mig at være chef.
Unilever Med sin internationale profil og faglige engagement passer Michelle Holmboe Thorsen perfekt ind i Unilever.
Unilever For ni år siden scorede Arletka Skurczynska en traineestilling hos Unilever. I dag arbejder hun som nordisk seniorproduktchef for deodoranter.
Unilever Unilever er blandt verdens førende virksomheder inden for dagligvarebranchen, og det betyder, at du selv kan præge din karriere her.